Vinkelvejens Børnehave
Vinkelvej 15
9500 Hobro
Tlf. 97 11 51 20
E-Mail: vinkelvejen@mariagerfjord.dk
Virksomhedsplan for Vinkelvejens Børnehave 2008/09
Velkommen til Vinkelvejens Børnehave.
I denne Virksomhedsplan er der en række informationer om
Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og om hvordan vi i Vinkelvejens
Børnehaven omsætter denne til vores pædagogiske praksis.
I Virksomhedsplanen er vores pædagogiske målsætning beskrevet samt vores Pædagogiske Læreplan.
Vinkelvejens Børnehave er normeret til 68 børn. De 60 af børnene er
i alderen 3 – 6 år og er i børnehaveafdelingen, mens de sidste 8 børn
er i alderen 0 – 6 år og er i specialgruppen Lærkereden.
Mariagerfjord Kommunes børnepolitik
Den sammenhængende kommunale børnepolitik skal være omdrejningspunkt
i en proces, som kvalificerer arbejdet med børns og unges udvikling og
læring. Samtidig skal det sikres, at der skabes en sammenhæng mellem
børnepolitikken og andre tilgrænsende politikker, f.eks.
skolepolitikken og sundhedspolitikken.
Derfor er det vigtigt at arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune udspringer af et fælles børnesyn og en arbejdsmetode.
Børnesyn:
Børn fødes som socialt og kommunikative kompetente individer, der udvikler sig i de relationer, de indgår i med nære voksne.
Arbejdsmetode:
Børn har behov for at føle sig værdifulde og anerkendt i forhold til
deres nære voksne, for at kunne udvikle sig til sunde mennesker. Derfor
vil der i arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune tages udgangspunkt
i deres relationer.
Læringssyn:
Med udgangspunkt i dette har vi i Vinkelvejens Børnehave følgende læringssyn:
Vi lærer gennem hele livet. Læring foregår hele tiden, og vi
udvikler os i relationer og samspil med andre. Barnet er aktiv
medskaber af sin egen læring og det lærer gennem leg, oplevelser og
undring.
Det er vores opgave som pædagogisk personale at tilrette rammerne
omkring barnet, således der er mulighed for passende udfordringer.
Vi tilrettelægger vores dagligdag ud fra modellen om de 3 læringsrum:
|
|
Børnene har ringe indflydelse på indhold og form
|
Børnene har høj indflydelse på indhold og form
|
|
De voksne har høj indflydelse på indhold og for
|
- læringsrum.
Den voksne går foran barnet.
Voksenskabt læring
|
- læringsrum
Den voksne går ved siden af barnet.
Voksenstøttet læring
|
|
De voksne har ringe indflydelse
på indhold og form
|
|
- læringsrum
Den voksne går bagved barnet.
Barnet kan selv.
|
ICDP – ”Nye briller i det pædagogiske arbejde”
Mariagerfjord Kommune har besluttet at udvikle kvaliteten i
kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Det betyder at det
pædagogiske personale er uddannet i ICDP – International Child
Development Program. Det er vigtigt, at de voksne som barnet er sammen
med, er i stand til, at skabe kontakt, skabe fælles opmærksomhed og
vejlede og opdrage barnet. Børn har brug for et godt samspil med
relationskompetente voksne for at udvikle sig til sunde, ressourcerige
og sociale kompetente børn.
Det grundlæggende i ICDP er 8 samspilstemaer som pædagogen er opmærksomme på i samværet med barnet.
- Vis glæde for barnet
- Se barnets initiativ – justér
- Inviter til samtale – lyt og svar
- Giv barnet anerkendelse
- Fang barnets opmærksomhed
- Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme
- Forbind barnets oplevelser – uddyb og forklar
- Fortæl barnet hvad det må og skal. Trin for trin.
Vinkelvejens Børnehaves profil.
Vi sætter barnet i centrum.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn - barnet i centrum, men
samtidig arbejder vi med barnets forhold til gruppen - det sociale.
Derfor har vi:
- En stueopdeling hvor vi giver barnet et tæt tilhørsforhold til få børn og voksne.
- En specialgruppe for børn med særlige behov/handicap
- En åbningstid tilpasset behovet for morgenpasning.
- En udfordrende og stor legeplads med motoriske udfordringer.
- En bred sundhedsprofil – kost, bevægelse og livskvalitet.
Børnehavens pædagogiske målsætninger er:
- at opbygge et trygt og varmt miljø, hvor spontanitet, nærvær og livsudfoldelse trives.
- at skabe grobund for leg, kreativitet og oplevelser.
- at give plads til forskellighed.
- at give børnene kendskab til livet udenfor børnehaven.
- at styrke børnenes selvværdsfølelse med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer.
- at vi giver børnene medansvar i forhold til sig selv, hinanden og funktioner i hverdagen.
- at vi har et åbent og nært forældresamarbejde med gensidig respekt.
Den Pædagogiske Læreplan.
Ministeriet for Familie- og forbrugsanliggender har i
Dagtilbudsloven § 8 beskrevet, at alle dagtilbud skal udarbejde en
skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive
hvorledes der gives rum for leg, læring og udvikling af børn i
dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages
hensyn til børnegruppens sammensætning.
Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor følgende temaer:
- Personlige kompetencer
- Sociale kompetencer
- Sproglig udvikling
- Krop og bevægelse
- Naturen og naturfænomener
- Kulturelle udtryksformer og værdier
De opstillede mål for de 6 temaer i Den pædagogiske læreplan skal
ses som mål, der tager udgangspunkt 3 årige, 4 årige og 5 årige. Den
pædagogiske praksis tilrettelægges løbende, således der fokuseres på
forskellige temaer og mål på forskellige tidspunkter. Det sikres at
barnet gennem sin tid børnehaven ”kommer omkring” alle målene.
Børnehaveafdelingen.
Vinkelvejens Børnehaven er et dagtilbud, som drives efter Dagtilbudsloven.
Børnehaven skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og
understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt
bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Børnehaven skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer
igennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelage aktiviteter, der
giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Børnehaven skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse
for demokrati og derudover skal børnehaven i samarbejde med forældrene
sikre en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte
grundliggende kompetencer og lysten til at lære.
1. Personlige kompetencer.
Det er at styrke børnenes selvtillid og selvværdsfølelse med
udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer således barnet kan
mestre at indgå i sociale relationer. Barnet skal være sikker på at
kunne noget og være bevidst om stærke og svage sider.
Derfor er børnehavens mål for temaet personlige kompetencer at:
- Børnene skal være fortrolige med dagligdagen i børnehaven så de føler sig trygge.
- Børnene skal vælge indenfor kendte rammer.
- Børnene skal kunne tackle forskellige følelser.
- Børnene skal tro på egen værdi og kunnen.
- Børnene skal danne deres egen identitet.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Vi skal give børnene mulighed for succesoplevelser.
- Vi vil møde børnene med anerkendelse.
- De voksne vil være tydelige og troværdige.
- Vi give børnene mulighed for at træffe valg.
- Vi opmuntre børnene til at sætte ord på følelser og give udtryk for deres behov.
2. Sociale kompetencer
Børnene skal tilegne sig sociale færdigheder, der gør dem i stand
til at føle empati, respekt og omsorg for andre, og at indgå i sociale
sammenhænge. De skal acceptere hinandens forskelligheder og respekterer hinandens forskellige evner.
Personalet skal være der, når barnet har behov. Relationen mellem barnet og os voksne anses, som det centrale i dagligdagen.
Derfor er Børnehavens mål for temaet sociale kompetencer at:
- Børnene skal opleve at de bliver set af de voksne.
- Børnene skal indgå i forpligtende relationer.
- Børnene skal tage medansvar for fællesskabet.
- Børnene skal vejledes til at kunne forstå andres behov samt regler og normer.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Der er aldersblandede stuer hvor alle lærer af hinanden.
- Vi tilrettelægger fælles aktiviteter på stuerne og i børnehaven.
- Vi er opmærksomme både på de forsigtige og de mere udfarende.
- Der lyttes til andre og ventes på tur.
- Vi hjælper børnene med at sætte ord på dagligdags episoder – konflikter, leg, fællesskab.
3. Sproglig udvikling
Barnet er afhængig af sprog for at kunne kommunikere med
omgivelserne. Det handler både om talesprog, skriftsprog, kropssprog,
billedsprog, tonefald osv.
Sproget hjælper barnet til at forstå verden, og til at sætte ord på
oplevelser og følelser. Sproget har stor betydning for læring og
udvikling nu og i fremtiden.
Derfor er børnehavens mål for temaet sprog:
- Børnene skal have mulighed for at udvikle deres ordforråd, udtale og begrebsverden.
- Børnene skal fortælle om oplevelser og de opfordres til at tale og lytte.
- Børnene skal deltage i leg og bevægelse for at få kendskab til kropssprog.
- Børnene skal lege med former, figurer, tal og bogstaver.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- De voksne sætter ord på handlinger og støtter barnets sprog
- De voksne tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige formåen.
- Samtale, oplæsning, sang, rim og remser er en fast del af dagligdagen.
- Vi tilrettelægger sprogudviklende aktiviteter som ordkort, opgaver m.v.
- Der skal arbejdes med former, farver og figurer.
4. Krop og bevægelse
Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der
styrker deres forudsætning for at udvikle sig. Ved aktivt at udforske
kroppens muligheder udvikles børnenes motoriske færdigheder.
Stimulering af børnenes sanser er ligeledes et vigtigt grundlag for
læring, samt for udvikling følelsesmæssigt og socialt.
Barnet skal have kendskab til sin egen krop og opleve bevidsthed om sundhed og hygiejne.
Derfor er børnehavens mål for temaet krop og bevægelse at:
- Børnene skal bruge deres krop, være fysisk aktive og opleve glæden ved at røre sig.
- Børnenes nysgerrighed og sanser skal stimuleres gennem aktiviteter.
- Børnene skal opleve sundhedsfremmende aktiviteter.
- Børnene skal møde forskellige bevægelsesudfordringer både i leg, natur og årstid.
- Børnene skal lære om hygiejne.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Der skal tilrettelægges aktiviteter med motorik, bevægelse, drama, lege m.v.
- Der er finmotoriske aktiviteter som klippe, sy, perler, modellervoks m.v.
- Legepladsen er udformet så børnene kan bruge deres krop til både stille og vilde aktiviteter.
- Vi tilrettelægger emner om krop, bevægelse og sundhed
- Vi bruger kælderen og uderummet til fysisk udfoldelse
5. Naturen og naturfænomener
Naturoplevelser bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og
fysiske udvikling. Naturen er et stort ”oplevelsesrum” og en enestående
legeplads. Naturen skal bidrage til at gøre barnet bekendt med og give
dem en forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Naturfaglig
dannelse for børn i børnehaven handler om, at børnene får mangeartede
naturoplevelser samt en interesse for og viden om naturen. Når
børnene leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum,
og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt
Derfor er børnehavens mål for temaet naturen og naturfænomener at:
- Børnene skal have kendskab til dyr og planter i naturen.
- Børnene skal mærke forskellen på de forskellige årstider.
- Børnene skal lære naturen at kende og værne om miljøet.
- Børnene skal opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge i naturen.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Vi er ude hver dag enten på legepladsen eller i nærmiljøet.
- Vi planlægger aktiviteter hvor vi sår, planter og laver forsøg.
- Vi arbejder med naturmaterialer, undersøger dyr og planter.
- Der fortælles om årstider og vejret samt sættes ord på naturfænomener.
- Vi sorterer affald og laver aktiviteter med skrald og genbrug..
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden.
Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til at leve,
omforme og eksperimenterer med de udtryk de møder. Jo rigere
udtryksformer, jo mere varieret bliver børnenes opfattelse af sig selv,
andre og af omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte
deres personlige og sociale identitet.
Børnene skal udvikle forskellige udtryksformer. De får mulighed for at kende til traditioner og vores kultur.
Derfor er børnehavens mål for temaet kulturelle udtryksformer og værdier at:
- Der skal være tid og mulighed for fordybelse og udfoldelse.
- Børnehaven skal deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud.
- Børnene skal have kendskab til kulturens mange dele, litteratur, medier, film, musik osv.
- Der skal være mulighed for at afprøve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
- Vi skal give plads til børnenes kulturskabende aktiviteter.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Materialer og redskaber står frit fremme.
- Vi fejrer traditioner som fastelavn, påske, Sankt Hans og jul i løbet af året.
- Der arrangeres temaer om f.eks. viking, cirkus, eventyr, skulpturer, kend din by, osv.
- Vi opsøger kulturen i nærmiljøet og børnene får viden om andre kulturer.
Børn med særlige behov:
Børn med særlige behov har brug for en særlig tilrettelagt
pædagogisk indsats. I følge vores pædagogiske målsætninger tager vi
udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. Det betyder, at vi møder
barnet med anerkendelse og respekt og at vi ser og accepterer, at børn
er forskellige med forskellige kompetencer og behov.
Hvis barnet har et behov søger vi i samarbejde med forældrene
at tilrettelægge en dagligdag i børnehaven, der tilgodeser barnet. Der
kan også være særligt tiltag som forældrene opfordres til af afprøve i
hjemmet.
Hvis vi vurderer at der kræves en særlig pædagogisk indsats
har vi mulighed for rådgivning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
eller der kan søges ekstra ressourcer eller vejledning til
planlægningen af der tilrettelagte pædagogiske indsats til det enkelte
barn.
Specialgruppen Lærkereden
Specialgruppen Lærkereden er et dagtilbud efter Lov om Social
Service § 32. Børnene i Lærkereden har et betydeligt og varigt nedsat
psykisk og fysisk funktionsniveau. Lærkereden er et pædagogisk tilbud,
som udover formålet i Dagtilbudsloven er målrettet børn med et særligt
behov for støtte og behandling. Børnene i Lærkereden kommer fra hele
Mariagerfjord Kommune hvilket betyder at transporten til og fra hjemmet
er en del af tilbuddet.
Der er tilknyttet fysioterapeut og talepædagog ligesom der er et tæt samarbejde til relevante samarbejdsparter.
1. Personlige kompetencer.
Det er at styrke børnenes selvtillid og selvværdsfølelse med
udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer således barnet kan
mestre at indgå i sociale relationer. Barnet skal være sikker på at
kunne noget og være bevidst om stærke og svage sider.
Derfor er Lærkeredens mål for temaet personlige kompetencer at:
- Børnene skal være fortrolige med dagligdagen i Lærkereden så de føler sig trygge.
- Børnene skal deltage i fælles aktiviteter både i mindre og større grupper.
- Børnene skal danne deres egen identitet.
- Børnene skal lære at udtrykke følelser.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Aktiviteterne skal være overskuelige og forudsigelige .
- Vi iagttager barnet, således aktiviteten tilpasses barnet.
- At barnet oplever sig som en del af fællesskabet.
- Vi formulerer mål for det enkelte barn med henblik på nærmeste udviklingszone.
2. Sociale kompetencer
Børnene skal tilegne sig sociale færdigheder, der gør dem i stand
til at føle empati, respekt og omsorg for andre, og at indgå i sociale
sammenhænge. De skal acceptere hinandens forskelligheder og respektere børnenes forskellige evner.
Personalet skal være der, når barnet har behov. Relationen mellem barnet og os voksne anses, som det centrale i dagligdagen.
Derfor er Lærkeredens mål for temaet sociale kompetencer at:
- Børnene skal anerkendes som de børn de er.
- Børnene skal opleve sig betydningsfulde og at de hører til i gruppen.
- Børnene skal føle tryghed og tillid i deres relation til børn og voksne.
- Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive.
- Børnene skal vejledes til at kunne forstå andres behov.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Der er daglige fælles aktiviteter for gruppen.
- Aktiviteter tager udgangspunkt i barnet og gruppens formåen.
- Der skal være aktiviteter på tværs i hele huset.
- Der lyttes til andre og ventes på tur.
- Vi skaber nysgerrighed for hinanden gennem projekter og dialog.
3. Sproglig udvikling
Barnet er afhængig af sprog for at kunne kommunikere med
omgivelserne. Det handler både om talesprog, skriftsprog, kropssprog,
billedsprog, tonefald osv.
Sproget hjælper barnet til at forstå verden, og til at sætte ord på
oplevelser og følelser. Sproget har stor betydning for læring nu og i
fremtiden.
Derfor er Lærkeredens mål for temaet sproglig udvikling at:
- Børnene skal lære, erfare og opleve gennem verbalt sprog, kropssprog o.s.v.
- Børnene skal øve sig i at udtrykke sig verbalt og nonverbalt.
- Børnene skal lære, erfare og opleve gennem tegn, billeder, sang & musik og computer.
- Børnene støttes i at bruge deres individuelle sprog i sociale relationer, f.eks. i lege og konflikter.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige formåen
- Personalet samarbejder med relevante fagpersoner bl.a. talepædagoger
- Vi tilrettelægger sproglig udvikling i de fleste dagligdags aktiviteter
- Der bruges de nødvendige hjælpemidler f.eks. taleklods, billeder, konkreter, kontaktbog o.l.
- Vi bruger mange kommunikationsmetoder.
4. Krop og bevægelse
Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der
styrker deres forudsætning for at udvikle sig. Ved aktivt at udforske
kroppens muligheder udvikles børnenes motoriske færdigheder.
Stimulering af børnenes sanser er ligeledes et vigtigt grundlag for
læring, samt for udvikling følelsesmæssigt og socialt.
Barnet skal have kendskab til sin egen krop og opleve bevidsthed om sundhed og hygiejne.
Derfor er Lærkeredens mål for temaet krop og bevægelse at:
- Børnene skal opnå større bevidsthed om og fornemmelse af deres egen krop.
- Børnene skal medvirke til styrkelse samt vedligeholdelse af kroppens funktioner.
- Børnene skal blive så motorisk selvhjulpne som muligt gennem motoriske udfordringer.
- Børnene skal opleve glæden ved fysisk udfoldelse.
- Børnenes sanser skal stimuleres mest muligt.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Der skal være motoriske aktiviteter både individuelt og gruppevis.
- Der er et tæt samarbejde mellem pædagogerne og fysioterapeut.
- Vi skal have et motorisk udfordrende miljø både ude og inde.
- Der skal tilrettelægges emner om krop og bevægelse.
5. Naturen og naturfænomener
Naturoplevelser bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og
fysiske udvikling. Naturen er et stort ”oplevelsesrum” og en enestående
legeplads. Naturen skal bidrage til at gøre barnet bekendt med og give
dem en forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Naturfaglig
dannelse for børn i børnehaven handler om, at børnene får mangeartede
naturoplevelser samt en interesse for og viden om naturen. Når
børnene leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum,
og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt
Derfor er Lærkeredens mål for temaet naturen og naturfænomener at:
- Børnene skal opleve naturen med alle sanser.
- Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen.
- Børnene skal opleve naturen som et stimulerende oplevelsesrum og en enestående legeplads.
- Børnene skal lære at bruge naturen med udgangspunkt i deres egen formåen.
- Børnene skal opleve forskelle i naturen, f.eks. naturens skiftende årstider.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Alle er dagligt ud på legepladsen.
- Der tilrettelægges små ture i nærmiljøet.
- De voksne skal vise børnene en hensigtsmæssig brug af naturen.
- Der skal være tid for barnet til at opleve uderummet.
- Vi skal sætte ord på årets, ugens og dagens gang.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden.
Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til at leve,
omforme og eksperimenterer med de udtryk de møder. Jo rigere
udtryksformer, jo mere varieret bliver børnenes opfattelse af sig selv,
andre og af omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte
deres personlige og sociale identitet.
Børnene skal udvikle forskellige udtryksformer. De får mulighed for at kende til traditioner og vores kultur.
Derfor er Lærkeredens mål for temaet kulturelle udtryksformer og værdier at:
- Børnene skal opleve musik, sang og bevægelse.
- Børnene skal deltage i kulturelle aktiviteter på tværs i huset.
- Børnene skal præsenteres for forskellige materialer og moderne medier.
- Børnene skal opleve fælles aktiviteter og traditioner gennem alle sanser.
For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:
- Der tilrettelægges kulturelle aktiviteter hvor de voksne indgår.
- Indretningen skal stimulere børnenes sanser med lys, lyd og farver.
- Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger.
Evaluering af den pædagogiske læreplan:
Formålet med at evaluerer den pædagogiske læreplan er, at ledelsen
og medarbejderne i dagtilbuddene løbende skaber ny viden om deres
pædagogiske arbejde. Den viden, der skabes, skal bruges til udvikling
og synliggørelse af arbejdet. Det er ikke det enkelte barn eller den
enkelte medarbejder, der skal evalueres, men det pædagogiske arbejde i
dagtilbuddet og den betydning det har for børnenes trivsel, læring og
udvikling.
Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere, om de
valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål
for de 6 temaer.
En metode til evaluering af den pædagogiske læreplan er ECERS. Denne
metode retter fokus på læringsmiljøet. Det er ikke det enkelte barn
eller børnegruppen, der evalueres, men opmærksomheden rettes mod
kvaliteten og kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis.
Når ECERS anvendes som metode drejer det sig om, at pædagogerne
vurderer de pædagogiske mål efter en beskrivelse af målet i et skema
med en skala, der strækker sig fra den utilstrækkelige praksis til den
udmærkede praksis.
I ECERS er der beskrevet 32 skemaer, hvoraf en stor del kan anvendes
umiddelbart i forhold til evaluering af målene i denne læreplan. En del
af skemaerne kan med enkelte justeringer anvendes mens vi skal beskrive
skemaer for resten af vores mål.
Denne proces skal forløbe løbende frem til næste revision af den
pædagogiske læreplan på den måde at der til hvert personalemøde
udvælges et læreplanstema hvor målene evalueres efter ECERS metoden.
Forældrebestyrelsen inddrages i evalueringen af den pædagogiske
læreplan ved at der løbende på bestyrelsesmøder følges op på
evalueringen.