Vinkelvejens Børnehave

Vinkelvej 15
9500 Hobro
Tlf.  97 11 51 20

E-Mail: vinkelvejen@mariagerfjord.dk

Virksomhedsplan for Vinkelvejens Børnehave 2008/09

 

Velkommen til Vinkelvejens Børnehave.

I denne Virksomhedsplan er der en række informationer om Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og om hvordan vi i Vinkelvejens Børnehaven omsætter denne til vores pædagogiske praksis.

I Virksomhedsplanen er vores pædagogiske målsætning beskrevet samt vores Pædagogiske Læreplan.

Vinkelvejens Børnehave er normeret til 68 børn. De 60 af børnene er i alderen 3 – 6 år og er i børnehaveafdelingen, mens de sidste 8 børn er i alderen 0 – 6 år og er i specialgruppen Lærkereden.

Mariagerfjord Kommunes børnepolitik
Den sammenhængende kommunale børnepolitik skal være omdrejningspunkt i en proces, som kvalificerer arbejdet med børns og unges udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der skabes en sammenhæng mellem børnepolitikken og andre tilgrænsende politikker, f.eks. skolepolitikken og sundhedspolitikken.

Derfor er det vigtigt at arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune udspringer af et fælles børnesyn og en arbejdsmetode.

 

Børnesyn:
Børn fødes som socialt og kommunikative kompetente individer, der udvikler sig i de relationer, de indgår i med nære voksne.

Arbejdsmetode:
Børn har behov for at føle sig værdifulde og anerkendt i forhold til deres nære voksne, for at kunne udvikle sig til sunde mennesker. Derfor vil der i arbejdet med børn i Mariagerfjord Kommune tages udgangspunkt i deres relationer.

Læringssyn:

Med udgangspunkt i dette har vi i Vinkelvejens Børnehave følgende læringssyn:

Vi lærer gennem hele livet. Læring foregår hele tiden, og vi udvikler os i relationer og samspil med andre. Barnet er aktiv medskaber af sin egen læring og det lærer gennem leg, oplevelser og undring.

Det er vores opgave som pædagogisk personale at tilrette rammerne omkring barnet, således der er mulighed for passende udfordringer.

Vi tilrettelægger vores dagligdag ud fra modellen om de 3 læringsrum:

 

	Børnene har ringe indflydelse på indhold og form	Børnene har høj indflydelse på indhold og form
De voksne har høj indflydelse på indhold og for	læringsrum. Den voksne går foran barnet. Voksenskabt læring	læringsrum Den voksne går ved siden af barnet. Voksenstøttet læring
De voksne har ringe indflydelse på indhold og form		læringsrum Den voksne går bagved barnet. Barnet kan selv.

 

 

 

ICDP – ”Nye briller i det pædagogiske arbejde”

Mariagerfjord Kommune har besluttet at udvikle kvaliteten i kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Det betyder at det pædagogiske personale er uddannet i ICDP – International Child Development Program. Det er vigtigt, at de voksne som barnet er sammen med, er i stand til, at skabe kontakt, skabe fælles opmærksomhed og vejlede og opdrage barnet. Børn har brug for et godt samspil med relationskompetente voksne for at udvikle sig til sunde, ressourcerige og sociale kompetente børn.

Det grundlæggende i ICDP er 8 samspilstemaer som pædagogen er opmærksomme på i samværet med barnet.

 

1. Vis glæde for barnet
2. Se barnets initiativ – justér
3. Inviter til samtale – lyt og svar
4. Giv barnet anerkendelse
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme
7. Forbind barnets oplevelser – uddyb og forklar
8. Fortæl barnet hvad det må og skal. Trin for trin.

 

 

 

 

Vinkelvejens Børnehaves profil.

 

Vi sætter barnet i centrum.      

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn - barnet i centrum, men samtidig arbejder vi med barnets forhold til gruppen - det sociale.            

 

Derfor har vi:

-         En stueopdeling hvor vi giver barnet et tæt tilhørsforhold til få børn og voksne.

-         En specialgruppe for børn med særlige behov/handicap

-         En åbningstid tilpasset behovet for morgenpasning.

-         En udfordrende og stor legeplads med motoriske udfordringer.

-         En bred sundhedsprofil – kost, bevægelse og livskvalitet.

 

Børnehavens pædagogiske målsætninger er:

- at opbygge et trygt og varmt miljø, hvor spontanitet, nærvær og livsudfoldelse trives.              

- at skabe grobund for leg, kreativitet og oplevelser.

- at give plads til forskellighed.

- at give børnene kendskab til livet udenfor børnehaven.

- at styrke børnenes selvværdsfølelse med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer.

- at vi giver børnene medansvar i forhold til sig selv, hinanden og funktioner i hverdagen.

- at vi har et åbent og nært forældresamarbejde med gensidig respekt.

 

Den Pædagogiske Læreplan.

Ministeriet for Familie- og forbrugsanliggender har i Dagtilbudsloven § 8 beskrevet, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvorledes der gives rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor følgende temaer:

1. Personlige kompetencer
2. Sociale kompetencer
3. Sproglig udvikling
4. Krop og bevægelse
5. Naturen og naturfænomener
6. Kulturelle udtryksformer og værdier

De opstillede mål for de 6 temaer i Den pædagogiske læreplan skal ses som mål, der tager udgangspunkt 3 årige, 4 årige og 5 årige. Den pædagogiske praksis tilrettelægges løbende, således der fokuseres på forskellige temaer og mål på forskellige tidspunkter. Det sikres at barnet gennem sin tid børnehaven ”kommer omkring” alle målene.

Børnehaveafdelingen.
Vinkelvejens Børnehaven er et dagtilbud, som drives efter Dagtilbudsloven.

Børnehaven skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Børnehaven skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer igennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelage aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Børnehaven skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati og derudover skal børnehaven i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundliggende kompetencer og lysten til at lære.

 

1. Personlige kompetencer.
Det er at styrke børnenes selvtillid og selvværdsfølelse med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer således barnet kan mestre at indgå i sociale relationer. Barnet skal være sikker på at kunne noget og være bevidst om stærke og svage sider.

 

Derfor er børnehavens mål for temaet personlige kompetencer at:

- Børnene skal være fortrolige med dagligdagen i børnehaven så de føler sig trygge.

- Børnene skal vælge indenfor kendte rammer.

- Børnene skal kunne tackle forskellige følelser.

- Børnene skal tro på egen værdi og kunnen.

- Børnene skal danne deres egen identitet.

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

- Vi skal give børnene mulighed for succesoplevelser.

- Vi vil møde børnene med anerkendelse.

- De voksne vil være tydelige og troværdige.

- Vi give børnene mulighed for at træffe valg.

- Vi opmuntre børnene til at sætte ord på følelser og give udtryk for deres behov.

2. Sociale kompetencer

Børnene skal tilegne sig sociale færdigheder, der gør dem i stand til at føle empati, respekt og omsorg for andre, og at indgå i sociale sammenhænge.  De skal acceptere hinandens forskelligheder og respekterer hinandens forskellige evner.

Personalet skal være der, når barnet har behov. Relationen mellem barnet og os voksne anses, som det centrale i dagligdagen.

Derfor er Børnehavens mål for temaet sociale kompetencer at:

- Børnene skal opleve at de bliver set af de voksne.

- Børnene skal indgå i forpligtende relationer.

- Børnene skal tage medansvar for fællesskabet.

- Børnene skal vejledes til at kunne forstå andres behov samt regler og normer.

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

- Der er aldersblandede stuer hvor alle lærer af hinanden.

- Vi tilrettelægger fælles aktiviteter på stuerne og i børnehaven.

- Vi er opmærksomme både på de forsigtige og de mere udfarende.

- Der lyttes til andre og ventes på tur.

- Vi hjælper børnene med at sætte ord på dagligdags episoder – konflikter, leg, fællesskab.

3. Sproglig udvikling
Barnet er afhængig af sprog for at kunne kommunikere med omgivelserne. Det handler både om talesprog, skriftsprog, kropssprog, billedsprog, tonefald osv.                                                         

Sproget hjælper barnet til at forstå verden, og til at sætte ord på oplevelser og følelser. Sproget har stor betydning for læring og udvikling nu og i fremtiden.

Derfor er børnehavens mål for temaet sprog:

- Børnene skal have mulighed for at udvikle deres ordforråd, udtale og begrebsverden.

- Børnene skal fortælle om oplevelser og de opfordres til at tale og lytte.

- Børnene skal deltage i leg og bevægelse for at få kendskab til kropssprog.

- Børnene skal lege med former, figurer, tal og bogstaver.

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

- De voksne sætter ord på handlinger og støtter barnets sprog

- De voksne tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige formåen.

- Samtale, oplæsning, sang, rim og remser er en fast del af dagligdagen.

- Vi tilrettelægger sprogudviklende aktiviteter som ordkort, opgaver m.v.

- Der skal arbejdes med former, farver og figurer.

 

4. Krop og bevægelse

Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætning for at udvikle sig. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder udvikles børnenes motoriske færdigheder. Stimulering af børnenes sanser er ligeledes et vigtigt grundlag for læring, samt for udvikling følelsesmæssigt og socialt.

Barnet skal have kendskab til sin egen krop og opleve bevidsthed om sundhed og hygiejne.

 

Derfor er børnehavens mål for temaet krop og bevægelse at:

- Børnene skal bruge deres krop, være fysisk aktive og opleve glæden ved at røre sig.

- Børnenes nysgerrighed og sanser skal stimuleres gennem aktiviteter.

- Børnene skal opleve sundhedsfremmende aktiviteter.

- Børnene skal møde forskellige bevægelsesudfordringer både i leg, natur og årstid.

- Børnene skal lære om hygiejne.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

- Der skal tilrettelægges aktiviteter med motorik, bevægelse, drama, lege m.v.

- Der er finmotoriske aktiviteter som klippe, sy, perler, modellervoks m.v.

- Legepladsen er udformet så børnene kan bruge deres krop til både stille og vilde aktiviteter.

- Vi tilrettelægger emner om krop, bevægelse og sundhed

- Vi bruger kælderen og uderummet til fysisk udfoldelse

5. Naturen og naturfænomener

Naturoplevelser bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen er et stort ”oplevelsesrum” og en enestående legeplads. Naturen skal bidrage til at gøre barnet bekendt med og give dem en forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Naturfaglig dannelse for børn i børnehaven handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og viden om naturen.  Når børnene leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt

 

Derfor er børnehavens mål for temaet naturen og naturfænomener at:

- Børnene skal have kendskab til dyr og planter i naturen.

- Børnene skal mærke forskellen på de forskellige årstider.

- Børnene skal lære naturen at kende og værne om miljøet.

- Børnene skal opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge i naturen.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

- Vi er ude hver dag enten på legepladsen eller i nærmiljøet.

- Vi planlægger aktiviteter hvor vi sår, planter og laver forsøg.

- Vi arbejder med naturmaterialer, undersøger dyr og planter.

- Der fortælles om årstider og vejret samt sættes ord på naturfænomener.

- Vi sorterer affald og laver aktiviteter med skrald og genbrug..

 

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til at leve, omforme og eksperimenterer med de udtryk de møder. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børnenes opfattelse af sig selv, andre og af omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet.

Børnene skal udvikle forskellige udtryksformer. De får mulighed for at kende til traditioner og vores kultur.

 

Derfor er børnehavens mål for temaet kulturelle udtryksformer og værdier at:

-         Der skal være tid og mulighed for fordybelse og udfoldelse.

-         Børnehaven skal deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud.

-         Børnene skal have kendskab til kulturens mange dele, litteratur, medier, film, musik osv.

-         Der skal være mulighed for at afprøve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

-         Vi skal give plads til børnenes kulturskabende aktiviteter.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

-         Materialer og redskaber står frit fremme.

-         Vi fejrer traditioner som fastelavn, påske, Sankt Hans og jul i løbet af året.

-         Der arrangeres temaer om f.eks. viking, cirkus, eventyr, skulpturer, kend din by, osv.

-         Vi opsøger kulturen i nærmiljøet og børnene får viden om andre kulturer.

 

Børn med særlige behov:

Børn med særlige behov har brug for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats. I følge vores pædagogiske målsætninger tager vi udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. Det betyder, at vi møder barnet med anerkendelse og respekt og at vi ser og accepterer, at børn er forskellige med forskellige kompetencer og behov.

Hvis barnet har et behov søger vi i samarbejde med forældrene at tilrettelægge en dagligdag i børnehaven, der tilgodeser barnet. Der kan også være særligt tiltag som forældrene opfordres til af afprøve i hjemmet.

Hvis vi vurderer at der kræves en særlig pædagogisk indsats har vi mulighed for rådgivning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller der kan søges ekstra ressourcer eller vejledning til planlægningen af der tilrettelagte pædagogiske indsats til det enkelte barn.

 

Specialgruppen Lærkereden

Specialgruppen Lærkereden er et dagtilbud efter Lov om Social Service § 32. Børnene i Lærkereden har et betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau. Lærkereden er et pædagogisk tilbud, som udover formålet i Dagtilbudsloven er målrettet børn med et særligt behov for støtte og behandling. Børnene i Lærkereden kommer fra hele Mariagerfjord Kommune hvilket betyder at transporten til og fra hjemmet er en del af tilbuddet.

Der er tilknyttet fysioterapeut og talepædagog ligesom der er et tæt samarbejde til relevante samarbejdsparter.

 

1. Personlige kompetencer.

Det er at styrke børnenes selvtillid og selvværdsfølelse med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer således barnet kan mestre at indgå i sociale relationer. Barnet skal være sikker på at kunne noget og være bevidst om stærke og svage sider.

 

Derfor er Lærkeredens mål for temaet personlige kompetencer at:

-         Børnene skal være fortrolige med dagligdagen i Lærkereden så de føler sig trygge.

-         Børnene skal deltage i fælles aktiviteter både i mindre og større grupper.

-         Børnene skal danne deres egen identitet.

-         Børnene skal lære at udtrykke følelser.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

-         Aktiviteterne skal være overskuelige og forudsigelige .

-         Vi iagttager barnet, således aktiviteten tilpasses barnet.

-         At barnet oplever sig som en del af fællesskabet.

-         Vi formulerer mål for det enkelte barn med henblik på nærmeste udviklingszone.

 

2. Sociale kompetencer

Børnene skal tilegne sig sociale færdigheder, der gør dem i stand til at føle empati, respekt og omsorg for andre, og at indgå i sociale sammenhænge.  De skal acceptere hinandens forskelligheder og respektere børnenes forskellige evner.

Personalet skal være der, når barnet har behov. Relationen mellem barnet og os voksne anses, som det centrale i dagligdagen.

 

Derfor er Lærkeredens mål for temaet sociale kompetencer at:

-         Børnene skal anerkendes som de børn de er.

-         Børnene skal opleve sig betydningsfulde og at de hører til i gruppen.

-         Børnene skal føle tryghed og tillid i deres relation til børn og voksne.

-         Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive.

-         Børnene skal vejledes til at kunne forstå andres behov.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

-         Der er daglige fælles aktiviteter for gruppen.

-         Aktiviteter tager udgangspunkt i barnet og gruppens formåen.

-         Der skal være aktiviteter på tværs i hele huset.

-         Der lyttes til andre og ventes på tur.

-         Vi skaber nysgerrighed for hinanden gennem projekter og dialog.

 

3. Sproglig udvikling

Barnet er afhængig af sprog for at kunne kommunikere med omgivelserne. Det handler både om talesprog, skriftsprog, kropssprog, billedsprog, tonefald osv.

Sproget hjælper barnet til at forstå verden, og til at sætte ord på oplevelser og følelser. Sproget har stor betydning for læring nu og i fremtiden.

Derfor er Lærkeredens mål for temaet sproglig udvikling at:

-         Børnene skal lære, erfare og opleve gennem verbalt sprog, kropssprog o.s.v.

-         Børnene skal øve sig i at udtrykke sig verbalt og nonverbalt.

-         Børnene skal lære, erfare og opleve gennem tegn, billeder, sang & musik og computer.

-         Børnene støttes i at bruge deres individuelle sprog i sociale relationer, f.eks. i lege og konflikter.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

-         Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige formåen

-         Personalet samarbejder med relevante fagpersoner bl.a. talepædagoger

-         Vi tilrettelægger sproglig udvikling i de fleste dagligdags aktiviteter

-         Der bruges de nødvendige hjælpemidler f.eks. taleklods, billeder, konkreter, kontaktbog o.l.

-         Vi bruger mange kommunikationsmetoder.

 

4. Krop og bevægelse

Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætning for at udvikle sig. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder udvikles børnenes motoriske færdigheder. Stimulering af børnenes sanser er ligeledes et vigtigt grundlag for læring, samt for udvikling følelsesmæssigt og socialt.

Barnet skal have kendskab til sin egen krop og opleve bevidsthed om sundhed og hygiejne.

 

Derfor er Lærkeredens mål for temaet krop og bevægelse at:

-         Børnene skal opnå større bevidsthed om og fornemmelse af deres egen krop.

-         Børnene skal medvirke til styrkelse samt vedligeholdelse af kroppens funktioner.

-         Børnene skal blive så motorisk selvhjulpne som muligt gennem motoriske udfordringer.

-         Børnene skal opleve glæden ved fysisk udfoldelse.

-         Børnenes sanser skal stimuleres mest muligt.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

-         Der skal være motoriske aktiviteter både individuelt og gruppevis.

-         Der er et tæt samarbejde mellem pædagogerne og fysioterapeut.

-         Vi skal have et motorisk udfordrende miljø både ude og inde.

-         Der skal tilrettelægges emner om krop og bevægelse.

 

5. Naturen og naturfænomener

Naturoplevelser bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen er et stort ”oplevelsesrum” og en enestående legeplads. Naturen skal bidrage til at gøre barnet bekendt med og give dem en forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Naturfaglig dannelse for børn i børnehaven handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og viden om naturen.  Når børnene leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt

 

Derfor er Lærkeredens mål for temaet naturen og naturfænomener at:

-         Børnene skal opleve naturen med alle sanser.

-         Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen.

-         Børnene skal opleve naturen som et stimulerende oplevelsesrum og en enestående legeplads.

-         Børnene skal lære at bruge naturen med udgangspunkt i deres egen formåen.

-         Børnene skal opleve forskelle i naturen, f.eks. naturens skiftende årstider.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

-         Alle er dagligt ud på legepladsen.

-         Der tilrettelægges små ture i nærmiljøet.

-         De voksne skal vise børnene en hensigtsmæssig brug af naturen.

-         Der skal være tid for barnet til at opleve uderummet.

-         Vi skal sætte ord på årets, ugens og dagens gang.

 

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til at leve, omforme og eksperimenterer med de udtryk de møder. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børnenes opfattelse af sig selv, andre og af omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet.

Børnene skal udvikle forskellige udtryksformer. De får mulighed for at kende til traditioner og vores kultur.

 

Derfor er Lærkeredens mål for temaet kulturelle udtryksformer og værdier at:

-         Børnene skal opleve musik, sang og bevægelse.

-         Børnene skal deltage i kulturelle aktiviteter på tværs i huset.

-         Børnene skal præsenteres for forskellige materialer og moderne medier.

-         Børnene skal opleve fælles aktiviteter og traditioner gennem alle sanser.

 

For at nå målene skal den pædagogiske praksis tilrettelægges efter følgende principper:

-         Der tilrettelægges kulturelle aktiviteter hvor de voksne indgår.

-         Indretningen skal stimulere børnenes sanser med lys, lyd og farver.

-         Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger.

 

Evaluering af den pædagogiske læreplan:

 

Formålet med at evaluerer den pædagogiske læreplan er, at ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddene løbende skaber ny viden om deres pædagogiske arbejde. Den viden, der skabes, skal bruges til udvikling og synliggørelse af arbejdet. Det er ikke det enkelte barn eller den enkelte medarbejder, der skal evalueres, men det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet og den betydning det har for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål for de 6 temaer.

En metode til evaluering af den pædagogiske læreplan er ECERS. Denne metode retter fokus på læringsmiljøet. Det er ikke det enkelte barn eller børnegruppen, der evalueres, men opmærksomheden rettes mod kvaliteten og kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis.

Når ECERS anvendes som metode drejer det sig om, at pædagogerne vurderer de pædagogiske mål efter en beskrivelse af målet i et skema med en skala, der strækker sig fra den utilstrækkelige praksis til den udmærkede praksis.

I ECERS er der beskrevet 32 skemaer, hvoraf en stor del kan anvendes umiddelbart i forhold til evaluering af målene i denne læreplan. En del af skemaerne kan med enkelte justeringer anvendes mens vi skal beskrive skemaer for resten af vores mål.

Denne proces skal forløbe løbende frem til næste revision af den pædagogiske læreplan på den måde at der til hvert personalemøde udvælges et læreplanstema hvor målene evalueres efter ECERS metoden.

 

Forældrebestyrelsen inddrages i evalueringen af den pædagogiske læreplan ved at der løbende på bestyrelsesmøder følges op på evalueringen.